Generalforsamling 2017

Generalforsamling 2017

Onsdag, d. 22. februar blev den årlige generalforsamling afholdt i Røde Kors Huset med deltagelse af så mange medlemmer, at der – sædvanen tro - var fuldt hus.

Formanden aflagde beretningen for 2016 ledsaget af et PowerPoint show med billeder, hvor alle afdelingens aktiviteter blev gennemgået. Anni præsenterede også forsamlingen for de fremtidige aktiviteter i afdelingen.
Inge Lise Hansen gennemgik regnskabet for 2016.
Der blev foretaget valg til bestyrelsen, og alle valg var genvalg.
Der var uddeling af nåle til 5, 10, 15 og 20 års jubilarer, og det blev præciseret, at nåle fremover gives til medlemmer, der er aktive frivillige i afdelingen i jubilæumsåret.
Anni benyttede lejligheden til endnu engang at takke Gerda for hendes store indsats som leder af genbrugsafdelingen og overrakte hende en smuk buket.
Efter pausen med lækkert smørrebrød fortalte Chef for International Support, Jacob Harbo, om Røde Kors og indsatsen i verdens katastrofeområder. Han havde særlig fokus på den meget alvorlige situation i Syrien generelt og i Aleppo især. Krigens love bliver gentagende gang overtrådt, og Jacob Harbo understregede også, at det er en forsvindende lille del af Syriens flygtninge, der faktisk når til Danmark.

Se referatet fra generalforsamlingen under "Om os"/referater