Røde Kors Haarby støtter Ukraine
Hvert år går en del af overskuddet fra salget i butikken til den internationale indsats i Røde kors.
Vi har tidligere givet bidrag til indsatser for kvinder og unge i Afrika, til handicappede og Handicappede i Hviderusland – samt mange andre projekter.
Normalt uddeler vi pengene sidst på året, men krigen i Ukraine ser vi som en ekstraordinær situation, som kræver vores opmærksomhed netop nu.
Bestyrelsen har derfor besluttet, at vi sammen med vores varmeste tanker til det ukrainske folk samt de Røde Kors medarbejdere, der befinder sig i landet, sender 10.000 kr. til nødhjælpsindsatsen.
Det kan som altid kun lade sig gøre, fordi lokalbefolkningen i Haarby støtter op om butikken – og det skal der lyde en stor tak for
Søren Thomsen.