Haarby spiser sammen

Haarby spiser sammen

Onsdag aften, d. 25. april var knap halvfjerds mennesker samlet i et par timer i Daghjemmets lokaler på Syrenvej 22 i Haarby.

Der var god mad, kaffe, hygge og musikalsk underholdning ved Haarbymusikanterne.

Ældrecenteret Æblehaven, Ældre Sagen/Vestfyn og Røde Kors/Haarby var gået sammen om arrangementet efter opfordring fra Folkebevægelsen mod Ensomhed, der påpeger, at måltider og fællesspisning skaber fællesskaber, som bringer mennesker sammen, der ikke normalt mødes. Folkebevægelsens mål er også, at vi alle skal blive bedre til at invitere andre indenfor – men også til at selv at sige ja tak til invitationer til at deltage i nye fællesskaber.

Arrangementet bliver gentaget den 26. september. Nærmere oplysninger vil blive annonceret i Lokalavisen (Folkebladet).

 

"Danmark spiser sammen" igen i uge 17, 2019, men formålet er også at medvirke til at samværet vil strække sig over hele året.