Julehjælp 2019

Julehjælp 2019

Røde Kors og Lions delte julehjælp ud i Haarby!

 

31 familier blev tilgodeset ved årets uddeling af julehjælp i Haarby, hvilket er en stigning på næsten 11 procent i forhold til sidste år! Hjælpen bestod i et gavekort på 1000 kr. til SuperBrugsen, og blev uddelt i ugen op til jul.

Modtagerne afhentede gavekortene ved et hyggeligt arrangement i Røde Kors huset i Haarby. Samtidig kunne modtagerne kvit og frit udvælge sig et juletræ, og det skaber stor glæde.
Juletræerne er doneret af Verner Hansen fra Nellemose, hvilket vi er meget taknemmelige for, og der skal her lyde en stor tak til Verner Hansen.

Vi er også utrolig taknemmelige for, at uddeler Henrik Bak Larsen fra SuperBrugsen igen i år har givet os en fin rabat på gavekortene. Det gør det muligt at give hjælp til alle de ansøgere, der er berettiget til at modtage støtten.

De hvide indsamlingsbøsser, der har stået i byens café, butikker og virksomheder, var lidt ”tungere” at samle ind end det føltes sidste år – en dejlig oplevelse!
Stor tak til alle, der har bidraget og tak til alle, der har haft bøsserne stående.

Gavekort og juletræer blev delt ud til 26 danske og 5 syriske familier. De syriske familier kender vi i forvejen særdeles godt.
Familierne møder trofast op i Røde Kors’s sprogcafé hver mandag aften og arbejder ihærdigt på at blive en del af det danske samfund.

Uddelingen er et fællesanliggende for Røde Kors og Lions i Haarby.