Samværdighed

Samværdighed

Samværdighed har til formål at bryde med den ensomhed, der kan være forbundet med at lide af en psykisk sygdom eller være psykisk sårbar. Det sker ved at matche det psykisk sårbare menneske med en frivillig samværsven fra Røde Kors.

Den frivillige samværsven kommer med medmenneskelighed og nærvær og en oprigtig interesse i at lære den anden at kende og opbygge en relation, der kan være til glæde for begge parter. Samværsvennerne finder i fællesskab ud af, hvad deres relation skal indeholde. Det kan eksempelvis være at mødes om en kop kaffe og en snak om fodbold, melodi Grand Prix eller en bog, de begge har læst. Eller det kan være en gåtur med eller uden samtale. Eller hvad de nu har lyst til at lave.

Hvis begge er trygge ved det og har mod på det, kan samværet også være en udflugt til en café, en biograftur eller måske en koncert. Den frivillige Røde Kors samværsven kan på den måde over tid medvirke til at skabe bro til andre sociale fællesskaber for et psykisk sårbart menneske.

Som frivillig Røde Kors-samværsven skal du have lyst til at bruge 2-4 timer om måneden sammen med din samværsven og ca. 2 timer om måneden sammen med de andre Røde Kors frivillige.

Hvis du er interesseret i at være frivillig Røde Kors samværsven eller ønsker at få en samværsven fra Røde Kors, så er du velkommen til at kontakte en af aktivitetslederne for at høre nærmere.

 

Læs eventuelt også artiklen fra Lokalavisen d. 22. januar 2019 under NYHEDER/Presseomtale


Leder: Anni Brejnholt
28 49 26 11
anbre@rodekors.dk



 


Leder:
Katja Eva Klitgaard
Tlf.:
60 51 27 57
rasmussignekatja@gmail.com
katkli@rodekors.dk