Lidt historie…

Mere end en sprogcafé

I ”Mit Røde Kors” nr. 4 i 2016 var der en fin artikel om vores sprogcafé

Læs den her:

https://issuu.com/danskrodekors/docs/mitroedekors_04-2016_til_nettet?e=1854541/42160730

 

Den lyserøde lørdag

Lørdag d. 8. oktober 2016 summede hele Haarby af lyserøde aktiviteter, da Haarby Handelsforening i samarbejde med Haarby Boldklubs Støtteforening, Haarby Bicycle club, LIONS Club Haarby, Haarby Boldklub, Haarby Lokalråd, Haarby Bio, Haarby Vandværk og Røde Kors Haarby satte liv i aktiviteten LYSERØD LØRDAG for at støtte Kræftens bekæmpelses kampagne STØT BRYSTERNE.

På den nye parkeringsplads ved hallen havde Røde Kors opstillet en bod med lyserøde varer fra genbrugsbutikken, og der var sat borde frem, så man kunne nyde en kop kaffe og smage på pandekager med fyld og dadelkage, der var fremstillet af et par af de syriske flygtningefamilier, der er tilknyttet Røde Kors’ sprogcafé for voksne.

 

Medborgeraften

Fredag, den 20. november 2015 duftede Mødestedet af eksotiske krydderier, og bordene var fulde af anderledes farvestrålende mad.
Musikken var både syrisk og dansk, men smilene var uden nationalitet, da gamle og nye borgere tog hinanden i hænderne og dansede gamle danske folkedanse.
Medborgermødet, arrangeret af LIONS, Menighedsrådet i Haarby og Røde Kors Haarby blev en stor succes. Mere end 100 'gammeldanskere' valgte at kigge forbi og smage på både den danske og syriske mad, som frivillige havde været i gang med hele dagen.
Aftenen bød også på information om flygtningesituationen lige nu fortalt af Røde Kors' regionale konsulent Per Torsten Sørensen, og Mohammed - en af de første syrere, der kom til Haarby i september 2014, fortalte lidt om sig selv og om Syrien.
Derudover bød aftenen på musik fremført af fire syriske musikere, men smukkest var aftenens fællessang, hvor der både blev sunget danske, arabiske og engelske sange.
Folk morede sig, og forhåbentligt er alle blevet en smule mindre fremmede for hinanden.

 

 

Tak til en ildsjæl

På generalforsamlingen i 2014 roste næstformand, Steen Nielsen, en af afdelingens ildsjæle med disse ord:

I år skal vi fejre Røde Kors’ 150 års jubilæum, og til næste år er det 30 år siden, at Haarbyafdelingen blev genstartet.
Til næste år bliver det også 25 år siden, at genbrugs-aktiviteten blev startet her i afdelingen.
Når det gælder sådan noget som Røde Kors, så er ildsjæle af stor betydning.
Vi har sådan en ildsjæl her i afdelingen, som vi gerne – med en lille buket vil takke for alt det, hun gennem mange år har gjort for Røde Kors.
Hun var med i den gruppe, der for snart 30 år siden fik startet Røde Kors op igen her i Haarby, - hun var med i den første bestyrelse, - hun var senere formand gennem mange år, og hun var frem for alt igangsætter og aktivitetsleder her i afdelingen.
Det er selvfølgelig Karen Jacobsen jeg taler om, - og jeg tør vove den påstand, at Haarby afdelingen i dag ikke havde været den forholdsvis store og aktive afdeling, som den er, uden din store indsats.
De første år efter genstarten var du drivkraften bag starten af Nørklerne, Besøgstjenesten og Genbrug. Du var i mange år også aktivitetsleder både for Nørklere og Genbrug ved siden af dit arbejde i bestyrelsen og som formand.
En ildsjæl der har haft stor betydning for vores afdeling. Det vil vi gerne påskønne med denne lille buket – som symbol for den tak, som afdelingen skylder dig for alt det, du gennem alle årene har gjort for Røde Kors.

Fra mit røde kors 300x193

300x201 page_1_thumb_large 

 

 

 

 

 

Britta blandt lyserøde varer fra butikken

 img_20161008_133647-britta-titter-958x387

 

Collage medborgeraften

Stemningsbilleder

 

 

Karen takker

Karen Jacobsen takkede for buketten og for samarbejdet i alle årene.