Besøg i Frivillighuset den 23. november

Besøg i Frivillighuset den 23. november

cof

Ni bestyrelsesmedlemmer og aktivitetsledere fra Haarby afdelingen tog fredag morgen tidligt med Flixbus fra Odense til København, hvor de besøgte Røde Kors Frivillighus og hovedkontor.

https://www.apmollerfonde.dk/projekter/roede-kors-frivillighus/  (Klik på linjen for at se mere om huset)

Frivilligvært, Wivie Schärfe, tog imod og viste rundt, og det blev en spændende dag med gode indlæg og information om huset og alle de opgaver, der er at tage sig af som frivillig i Røde Kors.

Det var heldigt, at generalsekretær Anders Ladekarl netop var kommet hjem fra Syrien og havde tid til at hilse på og besvare spørgsmål.

Besøget omfattede også en rundvisning med Mehmet Bektas i ”Oplevelsen”,
https://www.rodekors.dk/oplevelsen
hvor skoleklasser kan komme ind og få et indblik i Røde Kors’ udfordringer og løsninger på længerevarende og akutte kriser i verden.

Alle kan komme ind fra gaden og se sig om i Frivillighuset og få en snak med medarbejdere i receptionen. Et sådant besøg kan varmt anbefales.

 Frivillighuset udgiver en ugerevy. Her fortæller Steen om vores Røde Kors hus. (klik på linjen)
(Det kræver login til "Mit Røde Kors" for at se revyen -- søg evt. på Haarby)